Her er en samlet oversigt over alle nyheder. Mangler du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Bredbånd Nord på tel. 98 88 99 90.
18-05-2010
Waoo! er det nye navn på alliancen af 15 fibernetselskabers bredbåndsaktiviteter, som hidtil har gået under betegnelsen ”Company X.”
”Waoo! fordi vi har en vision om, at vi skal have vores kunder til at sige Waoo!,” siger Anders Christjansen, der tiltrådte som selskabets ny administrerende direktør for to måneder siden.
”Vi vil bide TDC i haserne. Det er vores ambition at skabe et landsdækkende alternativ til TDC,” siger han.
De 15 fibernetselskaber bag Waoo! er alle lokalt forankrede. Selskaberne, undtagen Sydfyns Intranet og NEF-Fonden, markedsfører i dag internet- og tv-produkter gennem Profiber og Smile Content. Tilsammen havde Profiber og Smile Content ved udgangen af april 70.000 kunder. Dertil kommer de kunder, der er kunder direkte hos andre serviceprovidere. Sammenlægningen af de 15 selskabers aktiviteter inden for tv, internet og telefoni blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling d. 26. februar.
Anders Christjansens opgaver som direktør for Waoo! er at bygge og markedsføre et stærkt fælles brand, udvikle fremtidssikrede produkter og sikre lavere omkostninger gennem stordrift. Målet er at drive forretningen fornuftigt til gavn for både kunder og ejere.
”I dag lancerer vi vores ny navn. Datoen for den operationelle fusionering i Waoo! af aktiviteterne i Profiber og Smile Content, samt i de øvrige netværk, ligger endnu ikke fast, men det vil ske inden udgange af 2010 og senest samtidig med lanceringen af vores første fælles løsninger. Indtil da vil vores kunder stadig opleve Waoo! repræsenteret ved Profiber og Smile Content,” siger han.
Waoo! er et indholds- og internetselskab, der leverer tv-indhold og superhurtigt internet til private kunder. Allerede i dag er internet fra Waoo! hurtigere end hos de gammeldags udbydere af kobberbaseret internet i Danmark, og fremover vil hastighederne blive endnu større. Waoo!’s to selskaber, Profiber og Smile Content, tilbyder i øjeblikket synkrone internetforbindelser på op til 60 mbit/s upload og download. Det er hastigheder, der ikke kan opnås ved gammeldags kobberforbindelser. Især ikke fordi Profiber og Smile Content i modsætning til konkurrenterne på markedet faktisk leverer de høje hastigheder. Kobberkunder med DSL-forbindelser får oftest ikke de lovede høje hastigheder, fordi leverandørerne af internet via kobber kun lover at gøre sig umage for at levere hastighederne, men uden at de garanterer, at kunderne rent faktisk får, hvad de betaler for.
Waoo!’s kunder i Profiber og Smile Content får hurtigt en første smagsprøve på fordelene ved at være kunde i det nye stærke selskab. Alle tv-kunder med HD-bokse får mulighed for at se alle VM-kampe fra Sydafrika i HD-kvalitet.
”Vores kunder i Profiber og Smile Content skal ikke betale ekstra for at se de 64 VM-kampe i HD-kvalitet, der er fordelt mellem DR, TV 2 og CANAL9,” siger Anders Christjansen.
Yderligere oplysninger:
www.waoo.dk
Anders Christjansen kan kontaktes ved at ringe til Waoo! på telefon 64 64 64 00.
Tilst den 18. maj 2009.
Fakta: Waoo!
De 15 fibernetselskaber bag Waoo! er: Sydfyns El, EnergiMidt, Tre-For, NEF-Fonden, SydEnergi, SEAS-NVE, Østjysk Energi, Verdo, NRGi, Energi Fyn, HEF Bredbånd, Galten Elværk, Bredbånd Nord (ejet af Elforsyningen Nordvendsyssel, Elforsyningen Sydvendsyssel og Nyfors).
Profiber og Smile Content omfatter alle selskabernes fibernetværk, undtagen Sydfyns Intranet og NEF-Fonden (Nordøstfyn).
Fakta: Anders Christjansen
Anders Christjansen blev ansat som administrerende direktør i Waoo! den 16. marts 2010. Anders har både erfaring med at få selskaber til at udvikle sig og gro, ligesom han har erfaring med tele- og indholdsselskaber.
Indtast dit postnummer - så kan du bestille eller vise interesse...