Få hjælp til installation

Når du har bestilt - Trin for trin

Vælg mellem

Ny fiberinstallation

Hvis du ikke allerede har en fiberboks fra Bredbånd Nord i din bolig, skal der en installation og tilslutning til inden du kan komme på.

1. Bestilling og bekræftelse
Hvis du bestiller via vores onlineshop, vil du umiddelbart modtage en bekræftelse på din bestilling. Hvis du bestiller via kupon eller hos en af vores sælgere, kan der gå nogle dage inden bekræftelsen kommer.
Bekræftelsen vil indeholde et tidspunkt for besøg af vores kundekonsulent og et besøg af vores tekniker. Ønsker du at ændre tidspunkterne, kan du gøre det senest 72 timer inden, ved at logge ind på Mit Bredbånd Nord. I bekræftelsesmailen får du adgangskode og et link hvor du kan oprette dig på Mit Bredbånd Nord

2. Ordrebekræftelse
Din ordrebekræftelse vil du modtage 5 dage efter at oprettelsen er færdigbehandlet hos os.

3. Kundekonsulent
For at du skal få den optimale løsning til din bolig kommer vores kundekonsulent hjem til dig på det aftalte tidspunkt. Sammen vil I se på, hvor fiberen på bedste måde skal føres ind til dit hus, og hvor fiberboksen og routeren bør placeres. Du vil få information om processen omkring fremføring af fiberrør, installation og tilslutning til fibernettet. Kundekonsulenten vil medbringe det nødvendige udstyr i henhold til din bestilling, såsom fiberboks, router og eventuel TV boks, og vejlede dig i, hvordan du nemmest tilslutter udstyret.

4.Fremføring af fiberrør
Der skal lægges fiberrør ind til din bolig. Rørene delvis graves/skydes ned i jorden, og derefter blæses der fiber gennem røret. OBS! Vær opmærksom på at hvis fiberrøret er ført ind i huset, skal du være hjemme ved blæsning af fiber.

5. Egen fremføring af fiberrør
Ønsker du selv at fremføre fiberrør vil Kundekonsulenten gennemgå forløbet med dig.

6. Må Fiberboksen placeres på 1. sal eller på et loft?
Fiberboksen kan placeres på 1. sal i villa/hus mod ekstra betaling. Ønsker du dette skal du kontakte Kundeservice. Den kan desværre ikke placeres på et loft grundet temperatur og fugtighed.”

7. Tilslutning
På det aftalte tidspunkt får du besøg af vores tekniker, som har brug for plads til at arbejde på, så du bedes om at gøre klart inden teknikeren kommer. Arbejdsrum bør være på minimum 80 cm x 80 cm x 100 cm. Teknikeren opsætter fiberboksen indvendigt i huset, tilslutter til fibernettet og sørger for at den trådløse router har forbindelse til internettet. Herefter kan du koble dit udstyr til internettet.

 

Se priser på installation og tilslutning samt valgfrie tillægsydelser.

Jeg har allerede en fiberboks

Har du allerede en af de følgende fiberbokse fra Bredbånd Nord i din bolig?

Icotera i5801            Packard Front

 

1. Bestilling og bekræftelse

Hvis du bestiller via vores onlineshop, vil du umiddelbart modtage en bekræftelse på din bestilling. Hvis du bestiller via kupon eller hos en af vores sælgere, kan der gå nogle dage inden bekræftelsen kommer. Bekræftelsen vil indeholde et tidspunkt for besøg af vores tekniker. Ønsker du at ændre tidspunktet, kan du gøre det senest 72 timer inden, ved at logge ind på Mit Bredbånd Nord. I bekræftelsesmailen får du adgangskode og et link hvor du kan oprette dig på Mit Bredbånd Nord

2. Ordrebekræftelse
Din ordrebekræftelse vil du modtage 5 dage efter at oprettelsen er færdigbehandlet hos os.

3. Trådløs router 
Hvis der ikke allerede er router i din fiberboks, vil du få denne tilsendt. Det sker automatisk når du har sendt os din bestilling. Routeren bruger strøm, så der skal være en stikkontakt, ud over den som fiberboksen tilkobles, indenfor 1,5 m.

4. Tilslutning
På det aftalte tidspunkt bliver du koblet til fibernettet. Herefter kan du koble dit udstyr til internettet.

Klik på billedet af din boks for at komme til vejledning ”Tilslutning af udstyr”

 

Se priser for eventuelle valgfrie tillægsydelser

Her finder du de oftest stillede spørgsmål og svar vedr. installation og tilslutning til fibernettet.

Før installation

Hvordan skal jeg gøre klar til at få installeret fibernet?
Du finder hjælp til installation her på siden, under fanen Installation. Her får du information om den videre proces med etableringen af fiberforbindelsen samt hvordan du gør dig klar til fiberinstallationen.

Hvornår får jeg besked om, hvornår fiberen skal installeres i min bolig?
Vi sender dig en installationsdato med brev så hurtigt som muligt. Alt efter hvor langt vi er med etableringen af fibernettet i dit område kan dette variere.

Kan du ikke vente hjemme på installationsdagen, kan vi ringe dig op senest 30 minutter inden vores tekniker kommer. Ønsker du dette skal det meddeles til Kundeservice senest 24 timer inden besøget. Alternativt kan du ombooke besøget hos Kundeservice.

Bliver jeg tilsluttet først, hvis jeg melder mig til først?
Nej, det gør du ikke. Tilslutningernes rækkefølge bestemmes så arbejdsgangen for montørerne bliver så effektiv som muligt, så vi kan installere alle vores kunder så hurtigt som muligt.

Installation og tilslutning

Hvis jeg gerne vil have at Bredbånd Nord fremfører fiberrør på grunden - hvad gør jeg så?

I perioder har vi kampagne på Installation og tilslutning hvor fremføring af fiberrør på grunden er inkluderet. I andre tilfælde skal du betale for det. 

Vær opmærksom på, at Fremføring af fiberrør er til nærmeste facade i stueplan indenfor byskiltet. Ønsker du fiberboksen placeret et andet sted end ved nærmeste facade, kan du få oplyst en pris på dette hos Kundeservice.

Hvordan foretages installationen og tilslutningen af fibernet i min bolig?
Læs mere her på siden fanen Installation og tilslutning. Her finder du information om hvordan installationen af fibernettet foregår og hvordan du selv tilslutter dit udstyr.

Må jeg selv føre fiberrøret ind i huset?
Nej, det orange fiberrør må ikke føres ind huset, da det ikke er godkendt til indendørs brug. Vores fiberteknikere afslutter fiberrøret med en gastætning og fører fiberen ind i huset med et andet rør.

Må fiberboksen placeres på 1. sal eller på et loft?
Ja, fiberboksen kan placeres på 1. sal mod ekstra betaling. Ønsker du dette skal du kontakte Kundeservice. Den kan desværre ikke placeres på et loft grundet temperatur og fugtighed.

Må fiberboksen placeres i et skab?
Ja, hvis temperaturen i skabet ikke overstiger 40 grader, og boksen sidder let tilgængelig.

Bestil valgfrie ydelser og lad Bredbånd Nord stå for tilslutning og opsætning.

 

Udvidelse af trådløs dækning

  • Test af accesspunktets placering
  • Levering og opsætning af ét accesspunkt*
  • Test af dækning i huset efter opsætning af accesspunktet
  • Information om trådløs sikkerhed
  • * Accesspunkt installeres med synligt kabeltræk og med maksimalt én gennemboring. Hvis du ønsker skjult installation, yderligere gennemboringer eller andet, løser vi det gerne til 400 kr. pr. time. Kontakt os for at aftale nærmere.

     Pris1.299 kr.