VPN Mobilitet
VPN Mobilitet er for virksomheder, der ønsker sikker krypteret adgang for de medarbejdere, der ofte er på farten eller arbejder hjemmefra.
Sikkerhed for medarbejdere på farten
VPN Mobilitet er for virksomheder, der ønsker sikker krypteret adgang for de medarbejdere, der ofte er på farten eller arbejder hjemmefra.
I dag bliver stadigt flere medarbejdere mobile, og derved øges risikoen for tyveri af bærbare computere, samtidigt med at medarbejdere kræver fuld adgang til fortrolige data, uanset hvorfra de arbejder. Disse to elementer er med til at øge risikoen for, at fortrolige data kommer i uønskede hænder eller servere bliver kompromitteret. Sikkerheden omkring bærbare klienter skal være høj, hvilket VPN Mobilitet hjælper til med.
VPN Mobilitet krypterer trafik mellem computeren og virksomhedens MPLS-VPN netværk. Der bruges IPSec kryptering for at give optimal beskyttelse imod aflytning og gensendelse af data, mens dataene transporteres over internettet.
VPN Mobilitet er baseret på Cisco Systems software VPN klient og koncentrator og bruger AES 256 bit kryptering til at sikre data, der er i transit fra den bærbare klient til virksomhedens MPLS-VPN netværk.
Vi supporterer kun Windows styresystemerne Windows 2000, Windows XP og Windows Vista sammen med Ciscos VPN klient. Andre styresystemer (så som Linux og Mac) understøttes, men de supporteres ikke.

















